Sagaparken 12, 2920 Charlottenlund

Solgt på de absolut bedste vilkår - Ring venligst 3961 6162 for en gratis salgsvurdering.

Eftertragtet gårdhavehus i Sagaparken med bedste beliggenhed ud til Emilievej. Her er både almindelig villa vejstemning og gårdhavehusmiljø. Super stille og alligevel helt centralt for alt i Charlottenlund med gåafstand til grønne områder samt dagligvareindkøb og specialforretninger både på Jægersborg Alle og Ordrupvej. Derudover er der skoler, gymnasium, daginstitutioner og bibliotek i nabolaget. Bebyggelsen er tegnet af arkitekterne Iversen og Plum og er præmieret af Gentofte Kommune. Den består af 13 gårdhavehuse med hver sin store, ugenerte gårdhave omkring et skønt parklignende fællesareal. Der er p.pladser ved hoveddøren og tildelte carporte på parkeringspladsen. Bebyggelsen har en fælles grundejerforening med en beboerbestyrelse. Kontingentet hertil er medtaget i salgsopstillingen og dækker bl.a. udgifter til gartner, årligt gennemsyn af tagbelægning samt diverse reparationer. Der er således mindst mulig vedligeholdelse og intet havearbejde, da grundejerforeningen sørger for vedligeholdelse af fællesarealet. Boligen har masser af plads og mange indretningsmuligheder og den er lige så velegnet til børnefamilier som til par uden børn. Indeholder bl.a. flot indgangsparti med smuk trappeparti til både stueplan og underetagen samt nydeligt gæstebadeværelse med brus. Stor tv-/spisestue med god plads til de store sofaer foran pejsen og plads til 10-12 personer. Lækkert køkken med rigtig god arbejds-/bord-/skabsplads, mulighed for at lave en halvåbent løsning a´la køkken-/alrum. 3 værelser (tidligere 4) hvor det ene er indrettet som stor ekstra stue. Huset er løbende vedligeholdt og har bl.a. et helt nyt badeværelse med god plads. Underetagen, som husene er så kendte for, er i en særdeles høj boligkvalitet og indeholder bl.a. indgang via praktisk garderobe rum. 3 stuer/værelser/kontor, stort vaske-/grovkøkken, fyrrum med naturgasfyr installeret og to depotrum.


Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderlige oplysninger, er Du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek.
Hvis Du overvejer et salg af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet Din nuværende bolig med et personligt engagement - naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis.
Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk "Nyeste ejendomsmæglerfirma med 18 års erfaring".