Tranevænget 6, ST. TH., 2900 Hellerup

Solgt på de absolut bedste vilkår og der var MANGE potentielle købere. Vi har p.t. 15 købere alene i køberkartoteket til tilsvarende boligstørrelse/type/pris - Ring venligst 39616162 for en uforpligtende og gratis salgsvurdering.

Sjældent udbudt 95 kvm høj stuelejlighed (mezzanin) med udgang til privat have i en af Hellerups mest eftertragtede og velordnede ejendomme. Ejendommen er en del af den arkitektoniske perle af bevaringsværdige bygninger tegnet af samme arkitekt, der også omfatter rækkehusene over for på Kamelia-, Agave- og Nerievej samt på Vingårds Alle. Beliggenheden er også helt i top med Strandvejens butikker, Øregårdsparken og Øresund inden for kort gåafstand. Boligen er en af de få lejligheder med direkte udgang til privat og ugenert have, der også betyder god afstand til villavejen og skærmer for indsyn. Haven er flot anlagt med tæt, stedsegrøn ligusterhæk, fliser og natursten, syren- og æbletræ, staudebed og flere siddemuligheder, bl.a. en skøn solkrog med rosenespalier, hvor solen kan nydes til hen på aftenen. Lejligheden er indvendigt flot og smagfuldt indrettet med en lys og åben rumfordeling samt materialer af høj kvalitet. Boligen indeholder bl.a. åben entré i sammenhæng med stort og lyst køkken med hvide grebsfrie elementer samt bordplader i egetræ og natursten. Der er også bygget en hyggelig krog med bænk, hvor man bl.a. kan nyde kaffen i morgenlyset fra de østvendte vinduer. Den store dobbeltstue (oprindeligt to rum) er højloftet med elegant stuk og fantastisk lysindfald fra de flotte karnapvinduer og terrassedørene. Den indbyggede bænk i karnappen er med til at understrege det fine vinduesparti og den smukke udsigt, mens de koblede terrassedøre med engelske træskodder tilfører et helt særligt lys og adgang til den skønne vestvendte have.
Elegant sildebensparket løber gennem det meste af boligen, mens fyrretræsgulvet i soveværelset er malet lysegråt for at give en rolig stemning til rummet. Soveværelset er stort og med lang skabsvæg samt mellemgang ind til stuen med yderligere opbevaringsplads. På badeværelse og toilet er der armaturer og sanitet designet af Philippe Starck samt smukke sandfarvede fliser fra Fired Earth. Der er en gennemført stil i hele lejligheden, der står flot istandsat og lige til at flytte ind i. Ejendommen byder også på fine, grønne fællesarealer samt fælles vaske-/tørrelokale i kælderen og eget kælderrum til opmagasinering. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at holde husdyr.


Mange tak fordi du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt du har brug for yderlige oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek. Hvis du overvejer et salg af din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis. Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk