Vi gjorde forskellen IGEN og solgte denne villalejlighed på de bedste vilkår, selvom den tidligere var til salg hos anden mægler i 6 månder. Vi havde mange kunder til boligen. Ring venligst 3961 6162 for en gratis og uforpligtende salgsvurdering.
250etagekvm i totalrenoveret liebhaverlejlighed fordelt på stueplan og underetagen. Egen have som man har 2 udgange til, sydvendt terrasse og privat parkering
Velkommen til en villalejlighed i suveræn særklasse. Her venter jer et fuldstændig gennemrenoveret hjem med to eksklusive etager, som bl.a. byder på store, pompøse palævinduer, evigt elegante sildebensparketgulve, dekorative radiatorskjulere, luksuriøse badeværelser, et gedigent køkken/alrum med snedkerlavede løsninger og meget mere. Hovedejendommen er også fuldstændig gennemrenoveret i suveræn høj teknisk stand og opdelt i 2 store liebhaverbolig, hvor de nye og søde naboer allerede er flyttet ind. Når I træder over dørtærsklen via egen hovedør, får I fornemmelsen af et fuldstændig nyt hjem, som er helt uberørt. Hele ejendommen har netop gennemgået en totalrenovering, hvilket tydeligt ses af både de indvendige og udvendige rammer. Man er gået kompromisløst til værks, og resultatet er et pragteksemplar af en villalejlighed, hvor man oplever en sjælden finesse og herskabelighed i samtlige rum. I overtager husets to nederste etager, hvilket giver jer fuld råderet over stueplan og den formidable underetage. I stueplan bydes I velkommen i en præsentabel entré som leder videre til boligens ubetingede samlingssted - et pragtfuldt køkken/alrum med fantastisk lysindfald fra den sydvendte karnap og direkte udgang til haven. Køkkenet er indrettet med smagfulde, skræddersyede løsninger fra Kvänum køkken der suppleres af lækre kvalitetshvidevarer. I forlængelse af alrummet venter en stor stue, der på de varme dage glider naturligt sammen med den store, sydvendte træterrasse, som ligger elegant hævet over den private have.Stueplan rummer desuden to dejlige værelser, der har et lækkert badeværelse imellem sig. Den flotte underetage har fuldstændig samme høje finish, som man ser i stueplan. Her er et imponerende badeværelse med masser af plads til hjemlig wellness, og som en praktisk tilføjelse har man også gjort plads til en vaskesøjle og indbyggede skabe. Underetagen byder desuden på en storslået stue med masser af lys og en smuk hvælving, der runder rummet af. Sidst men ikke mindst får I to store, disponible rum med alverdens indretningsmuligheder. De 250 kvm. er anvendelige boligkvm. er fordelt på 120 boligkvm. i stueplan og 130 kvm. underetage/kælder som ikke er/kan godkendes til beboelse, men rummer ekstraordinært gode muligheder som en eksklusiv teenageafdeling med egen ind- og udgang, en afskærmet gæsteafdeling, home gym, showroom m.m. Beliggenheden på Svejgårdsvej placerer jer i midt i 2900. Her bor I stille, men stadig fantastisk centralt. I flytter ind på en idyllisk villavej omgivet af imposante ejendomme og smuk beplantning langs fortovet. Her er I tæt på alt det gode i Hellerup, samtidig med at I kun er 6 km. fra Indre By. ~ Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderlige oplysninger, er Du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek. Hvis Du overvejer et salg af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis. Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk