Forårsvej 21, 2920 Charlottenlund

Solgt til udbudsprisen på kun 2 uger. Vi havde mange potentielle købere til denne bolig og alene 12 nye kunder i køberkartoteket til tilsvarende størrelse/område. Ring venligst 39616162 for en uforpligtende og gratis salgsvurdering.

Velkommen til denne enestående liebhavervilla på en af de mest attraktive adresser i Årstidskvarteret. Her får I bopæl på en solrig og ugeneret hjørnegrund, hvor Forårsvej og Sommervej mødes. Allerede ved første øjekast imponerer denne velskabte rødstensvilla fra 1901, og både indvendigt og udvendigt træder husets tidsånd og oprindelige kvaliteter i karakter.Man er lykkedes med en perfekt harmoni mellem originale finesser og moderne, familievenlig komfort, der tager form via nøje udvalgt interiør, nuancer og materialer, som matcher den nostalgiske stil. Udover boligarealet på 219 kvadratmeter, som breder sig over 2 veldisponerede etager, så suppleres huset af både en ligeså indbydende 2. sal på ca. 55 kvm. samt samtidig yderst anvendeligt og godt isoleret, anneks/gæstehus med attraktive bonuskvadratmeter. Stueplan er dedikeret til opholdsrummene, der fordeler sig over to imponerende stuer (den ene i åben en suite-forbindelse med det flotte og funktionelle køkken). Den første stue er beriget med en smuk, svensk kamin i hvide porcelænsfacader, og der er dobbelt fløjdør til et charmerende herreværelse/bibliotek samt egen udgang til haven. Den anden stue er med store, smukke karnapper, hvoraf den ene er indrettet med speciallavet sofabænk, der skaber en fantastisk hyggekrog med lys fra tre forskellige verdenshjørner.Stueplan rummer også en elegant entré med høje paneler og smukt trappeløb, et praktisk viktualierum, et nydeligt badeværelse og et stort bryggers med ind- og udgange til begge sider.Førstesalen udgør en familievenlig soveafdeling, hvor den oplagte børne- og forældreafdeling fordeler sig på hver sin side af reposen. Der er naturligvis adgang til hvert sit badeværelse, ligesom forældresoveværelset disponerer over et stort walk in-closet og en skøn altan med morgensol. Slutteligt er der to store værelser på 2. sal, hvilket bringer det samlede antal værelser i huset op på 7 værelser. Ganske imponerende og et faktum der gør huset ideelt til den store familie. Et flot fliseanlæg i klassisk mønster skaber en fantastisk sammenhæng fra forhaven til baghaven, og den solrige have rummer al den idyl (og overkommelig vedligeholdelse) som gør, at sommeren kan nydes i fulde drag.~I er sikret skønne rammer om hverdagen med godt naboskab, mange børnefamilier og bekvem gåafstand til det hyggelige handelsliv på Jægersborg Alle. Der er bogstaveligt talt et stenkast til Bernstorffsparken, og drages I af vandet, så venter Charlottenlund Fort, Skovshoved Havn og de hvide sandstrand få minutters kørsel herfra. Ved at bosætte jer her får I ikke blot en fænomenal liebhavervilla, men også en af Charlottenlunds bedste adresser.

Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderlige oplysninger, er Du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek. Hvis Du overvejer et salg af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis. Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk