Solgt på mindre end 3 uger på de absolut bedste vilkår og der var mange interesseret kunder til boligen. Ring venligst 3961 6162 for en gratis og uforpligtende salgsvurdering.
Smuk og yderst velholdt villa i Årstidskvarteret
Velkommen til denne enestående liebhavervilla på en af de mest attraktive adresser i Årstidskvarteret. Her får I bopæl på en smuk solrig og ugeneret hjørnegrund, hvor Forårsvej og Efterårsvej mødes. Allerede ved første øjekast imponerer denne velskabte hvidpudsede villa fra 1923, og både indvendigt og udvendigt træder husets oprindelige kvaliteter i karakter. Her er der harmoni mellem originale finesser og klassisk familievenlig komfort. Boligarealet på 184 kvm breder sig over 2 veldisponerede etager. Stueplan er dedikeret til opholdsrummene, der fordeler sig over to imponerende stuer, den ene i forbindelse med det klassiske lyse funktionelle køkken. Den første stue er beriget med en smuk, svensk kamin i hvide porcelænsfacader, og der er dobbelt fløjdøre til næste stue også i forbindelse til et charmerende herreværelse/bibliotek/kontor. Fra de 2 stuer er der egen udgang til fantastisk terrasse og videre trappeforløb ned til husets smukke have.
Stueplan rummer også en elegant lys og praktisk entre samt et nydeligt badeværelse. Førstesalen udgør en familievenlig soveafdeling, hvor den oplagte børne- og forældreafdeling fordeler sig på hver sin side af reposen. De 3 gode store værelser (mulighed for 4) rummer alle indbyggede skabe, lys rumfornemmelse med en rigtig god loftshøjde. Badeværelset på 1. salen er nyt med gulvvarme og lyse klassiske elementer.
En flot forhave med et smukt indgangsparti skaber en fantastisk sammenhæng fra forhaven til baghaven, og den solrige have rummer al den idyl (og overkommelig vedligeholdelse) som gør, at sommeren kan nydes i fulde drag. I er sikret skønne rammer om hverdagen med godt naboskab, mange børnefamilier og bekvem gåafstand til det hyggelige handelsliv på Jægersborg Alle. Der er bogstaveligt talt et stenkast til Bernstorffsparken, og drages I af vandet, så venter Charlottenlund Fort, Skovshoved Havn og de hvide sandstrande, få minutters kørsel herfra. Ved at bosætte jer her får I ikke blot en fænomenal liebhavervilla, men også en af Charlottenlunds bedste adresser.