Strandhusene 12, Balle, 4735 Mern

Solgt til overbud selv efter en længere liggetid - Vi havde hele 5 købere og 4 overbud til sælger ! Så kontakt os venligst på 3961 6162 | info@kco.dk for en gratis boligvurdering, såfremt du også skal have solgt.

1. række til marker - vand - ro - luft - og alt hvad den danske natur kan tilbyde og så kun 1 time fra København til meget attraktiv pris. Strandhusene er navnet på en godt skjult sommerhusvej med en enestående beliggenhed ved Balle Strand syd for Præstø. Trods en beliggenhed i rolige omgivelser langt ude på landet, tager det kun lidt over en time at nå dertil i bil fra København. De kun 19 huse på vejen udgør den samlede udstykning. Der er åbne vidder til alle sider og storslåede udsigter over både marker og enge - samt ikke mindst over farvandet Bøgestrøm mod øen Nyord. Strandhusene 12 ligger i første række til vandet, og man kan nyde havudsigten fra stort set alle husets rum. Huset byder på en helt særlig afslappet atmosfære i den hyggelige stue, der er kombineret med køkkenet, hvor maden kan tilberedes over gas eller sættes i oven. Opvasken klares i maskine, og på kølige dage kan man få varmen fra brændeovnen. Huset rummer desuden tre dejlige værelser med i alt otte sovepladser samt et badeværelse med vaskemaskine. Udendørs er der træterrasse næsten hele vejen rundt om huset, så solen kan nydes fra morgenstund til solnedgang. Stor del af træterrassen mod vandsiden er overdækket, hvilket er perfekt til at grille samt sidde udenfor også ved sommerregn. Der findes skøn og meget diskret udebruser med varmt vand samt oplader til elbilen. Hele grunden er indhegnet med dyrehegn, så områdets dyreliv holder sig udenfor grunden samt perfekt til at holde hund, børn på egen grund. Den store have ligger godt i læ og har en omfattende beplantning med blandt andet diverse bær samt æble- og pæretræer. Den megen natur indbyder hele året til gå- og cykelture i skovene og langs markerne. I den varme årstid er der rig mulighed for at boltre sig i og på vandet, ideelt til paddleboard og mindre både. Der er mulighed for at fange skønne fjordrejer og andre gode fisk. Den lille grundejerforening ejer en badebro, som tages ind om vinteren. Når den om foråret sættes tilbage på sin plads, mødes beboerne til fælles hygge for at markere begivenheden. Midt på sommeren holdes der en stor fest, som altid er et tilløbsstykke og medvirker til at bevare et godt sammenhold.
Når æblerne bliver modne, er det igen tid til at mødes, når der i fælleskab laves æblemost - og hygges. Velkommen til et ganske særligt område.

Mange tak fordi Du kiggede på et af vores boligemner. Såfremt Du har brug for yderlige oplysninger, er Du altid velkommen til at kontakte os, eller hvis Du ønsker at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek. Hvis Du overvejer et salg af Din nuværende bolig, vil vi se meget frem til at præsentere Dig for en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet Din nuværende bolig med et personligt engagement, naturligvis helt uforpligtende samt med tilbud om solgt eller gratis. Kontakt os venligst på 3961 6162 eller info@kco.dk