Årstidskvarteret - 289 etagekvm. hvor stueplan og 1. sal er i særklasse - 2 smukke badeværelser og skønt køkken-/alrum - Alle de efterspurgte detaljer - Nyere tag/vinduer/fjernvarm - Genbo til Bernstorffsparken. Perfekt samspil mellem klassisk stemning og moderne komfort, i en virkelig smuk retaureret villa ude som inde. En rolig og sikker hånd førte taktstokken, da denne klassiske villa i Charlottenlund blev moderniseret. Resultatet er en besnærende og meget indbydende bolig, som med stor autoritet binder en kunstfærdig sløjfe mellem fortid og nutid. Boligen er selvfølgelig indflytningsklar, og med sine 289 etagemeter er villaen desuden rummelig. Som genbo føjer Bernstorffsparken et rekreativt islæt til adressen, hvilket den private, sydvendte have bestemt også har succes med. At tage en herskabelig villa fra 1929 under kærlig behandling kræver et dristigt mod, og i denne anledning har man taget afsæt i naturmaterialer og lyst, afdæmpet inventar. Træ og natursten udgør således fundamentet i moderniseringen, hvor man på tværs af boligen har udvalgt kvalitetsmaterialer fra øverste hylde. De luksuriøse valg harmonerer perfekt med villaens smagfulde atmosfære en atmosfære, som især bemærkes i de smukke opholdsrum. Så lad os starte her, i hjemmets hjerterum. Et elegant køkken samt to lyse stuer en suite danner tilsammen boligens samlingspunkt, og her sættes stemningen af gennemgående sildebensgulv under de høje stuklofter. Men I bør også notere jer alt det, man ikke umiddelbart kan se. Køleskabet er ubemærket integreret i den ene side, ligesom ovnen er diskret indbygget i væggen. Selv emfanget er umærkeligt integreret i kogepladen, så det helstøbte udtryk ikke skæmmes. Opholdsrummene følges op af et stort, lækkert badeværelse det ene af to. Også stengulvet i hallen er lagt i et perfekt sildebensmønster, og her skaber en formfuldendt trappe passage til førstesalen. På første sal ligger det andet badeværelse sammen med tre værelser og et praktisk walk-in-closet, men bemærk, at I har mulighed for at indrette jer med fire værelser i stedet, hvis behovet opstår. Endelig træder underetagen i karakter med et vaskerum, et ekstra toilet samt tre disponible rum med stort potentiale. En meget ærlig kælder hvor du selv kan bestemme hvor meget den skal kunne i fremtiden. Udenfor har haven tilsvarende meget at byde på. En del af den store, hævede træterrasse er fint lukket af, så den smager lidt af udestue, mens det øvrige terrassemiljø er rigelig stort til lækre loungemøbler. Selve haven hører til i den pasningsnemme kategori, mens udsigten til kvarterets smukke, gamle træer bidrager med en foranderlig flerhed af farver på tværs af årstiderne. Ikke mindst indrammes grunden af et tæt plankeværk, så baghaven er absolut privat hele året rundt. Mange tak fordi du kiggede på ét af vores boligemner. Har du behov for yderligere oplysninger, eller ønsker I at blive skrevet op i vores effektive køberkartotek, er du altid velkommen til at kontakte os. Overvejer du et salg af din bolig, præsenterer vi med glæde en salgsvurdering, hvor vi omhyggeligt har vurderet din nuværende bolig med personligt engagement og tilbud om solgt eller gratis. Naturligvis helt uforpligtende. Kontakt os venligst på 39616162 eller info@kco.dk